Forhistorien

I 2015 flyttede min mand og jeg til Gadegaard i Jørlunde lige udenfor Slangerup, efter at have boet inde i Slangerup by i mere end 13 år. Vi flyttede på landet for at få mere plads omkring os, og for at udleve nogle af vores mange drømme, som ikke er muligt, at realiserer når man bor i en villa på en villagrund i byen.

Gadegaard er en forholdsvis stor gård, som tidligere var producerede grise, men nu er ombygget og indrette som ervhvervslokaler mm. som udlejes.

TinaW Gadegaard Slangerup Jørlunde

I 2014 startede jeg min uddannelse som blomsterdekoratør, og kom i lære hos Warmdahl blomster i Valby. Warmdahl blomster er en hyggelig og veldrevet blomsterbutik, som byder på dele hele inde

nfor branchen, og gav mig en fantastisk fundament for min kommende kariere som blomsterdekoratør. Siden hen har jeg udviddet min viden og kundskaber med utallige kurser indenfor specielle nicher indenfor blomster og dekorationer.

Da jeg blev udlært i 2016, og vi var kommet godt på plads på gården, var det oplagt for mig, at etablerer en blomsterbutik, i et af de ledige lokaler i den gamle staldbygning. Det er blevet til 65m2 blomsterbutik, i hyggelige omgivelser, med den gamle landstil og tilhørende hygge, altså en butik helt efter mine drømme og forestillinger.

Min drøm med butikken

Årsagen til, at jeg valgte at blive blomsterdekoratør er, at jeg altid har elsket blomster både ude og inde, samt alle de mange ting man kan gøre og lave med blomster. Jeg elsker at udfolde mine kreative evner med blomster og andre ting fra naturen, som i fællesskab ender som noget smukt, der gør mig og alle andre mennesker glade.

I min blomsterbutik vil jeg forsøge at lave alle de ting og kreationer, som jeg selv holder af og syntes er pænt og lækkert. Jeg vil gerne undgå at lave alle “standard” buketter og dekorationer, som man ser alle vegne i blomsterbutikker. Jeg vil forsøge at lave noget speciel, som skiller sig ud fra mængden og dermed give mine kunder en speciel oplevelse når de kommer i min butik.

Hvorfor skal det hele være så kedeligt? Det spørger jeg tit mig selv, og det har jeg besluttet at det ikke skal være i min butik. Hos mig skal du ikke kunne finde “Dagens buket” for hvad er det? alle buketter er vel “dagens buket” men det lyder i mine ører så eventyrligt kedeligt. Jeg vil lave de buketter kunderne ønsker, dog tilsat min egen stil og smag, det koster hverken mere eller mindre, men forhåbenligt får jeg nogle glade og tilfredse kunder, som kommer igen.

Jeg ønsker at når kunderne kommer til min butik, så skal de føle sig inspireret og meget gerne opleve noget de ikke har oplevet før, det kan være i form af mine dekorationer, som er udført på en anderledes måde, eller det kan være en pyntet træstub eller noget helt andet. Kunderne skal forlade butikken med et indtryk af, at her får de noget specielt og anderledes, som de ikke kan købe alle andre steder.

Livet i butikken og kunderne

Hver dag jeg står op, og ved at butikken har åbent, er en lykkelig dag for mig. Jeg elsker simpelthen at være i butikken og udfolde mine kreative evner, ved at lave alle mulige kreationer, både til mine dejlige kunder, men også bare når jeg har behov for pynt og lækkerier til butikken.

Det skønneste ved  butikken er, at der kommer så mange dejlige kunder ind og handler hos mig. Når en kunde kommer ind i butikken, så oplever jeg, at både kundens og mit humør stiger. Tit og ofte, får vi os også en hyggelig snak, som kan være om alt muligt, lige fra blomster til lokalsamfundet, børnebørn eller noget helt andet.

Meget ofte får jeg og min butik komplimenter fra kunderne, og når det sker, så bliver jeg helt varm indeni, og ved med mig selv, at jeg har fundet min rette “hylde” som blomster dekoratør.

Der er selvfølgelig glade stunder, som når en kommende brud kommer i butikken for at tale brudebuket og bordpynt med mere. Der er desværre også sørgelige stunder, når jeg bliver spurgt om at lave begravelses binderi (kiste pynt, bårebuketter, kranse eller lignende) til en sidste hilsen. Men uanset formålet, oplever jeg oftest, at få roser og komplimenter retur for det jeg leverer.

Fremtiden

Hvis jeg selv kunne få lov at bestemme, ville fremtiden bringe endnu flere kunder til min butik, og dermed ville jeg få lov at glæde endnu flere personer med blomster hver dag. Jeg vil ønske, at højtider som jul, nytår, mors dag og påske, byder på endnu mere travlhed end de gør i forvejen.

Jeg ønsker mig, at min julestue, som jeg afholder hvert år i december, bliver et tilløbsstykke for lokale, samt folk fra nær og fjern. Da denne højtid og begivenhed, er noget af dem mest hyggelige jeg ved, og netop i juletiden, er folks humør ekstra godt, hvilket smitter af på alle.

Jeg håber, at min stil og mine designs indenfor blomster, bliver taget godt imod hos mine kunder, da mine kreationer jo adskiller sig en del fra mange andre blomster dekoratører, i form af blomstervalget og farvesammensætningen.

Jeg byder jer alle velkommen i min butik i fremtiden

På gensyn

mvh.

Tina Wedege-Mathiassen – TinaW

Tilmeld dig mit nyhedsbrev!
Min plan er, at sende dig nyheder om mine kreationer og gøremål, ligesom jeg tillader mig at sende gode tilbud og inspiration til dine egne kreationer.
Husk! Du kan nemt framelde dig nyhedsbrevet igen hvis det bliver for meget.